Mad er noget, vi alle bruger penge på. De fleste af os køber ind til aftensmaden uden at tænke nærmere over det. Men der er faktisk penge at spare på madbudgettet uden at gå på kompromis med kvaliteten. Med lidt omtanke kan du få mere ud af de penge, du bruger på dine indkøb. Det handler om planlægning og om, at du ændrer nogle vaner og tænker lidt i nye baner.

Lav en ugentlig madplan

Med en madplan kan du få mere struktur på dine indkøb. Sæt dig ned en times tid hver søndag og planlæg ugens menu. Så har du allerede en ret god ide om, hvad der skal købes ind. Du kan finde mange spændende opskrifter på nettet, hvor der er lister med ingredienser lige til at printe ud. Du kan planlægge retterne sådan, at resterne fra den ene dag kan genbruges en af de følgende dage.

Man kommer let til at bruge for mange penge på mad, hvis man ikke har planlagt sine indkøb. Så risikerer man, at der ligger ting i køleskabet, der bliver for gamle og skal smides ud. Skriv en indkøbsliste, så du ved, hvad du skal købe ind, og prøv så vidt muligt at undgå spontane indkøb.

Måltidskasser kan være besparende

Det er ikke alle, der kan overskue at planlægge måltiderne for en uge ad gangen. Hvis du ikke har overskud til at lave madplaner og strukturere dine indkøb så spar penge med måltidskasser. Så får du mad leveret til døren, og du slipper for indkøb og for selv at skulle finde på menuen. Måltidskasserne har også den fordel, at du på forhånd ved, hvor mange penge, du kommer til at bruge på aftensmad.

Man kan få måltidskasser i mange forskellige udgaver og prisniveauer, så du kan vælge en kasse, der passer lige til din smag. De fleste måltidskasser består af ingredienserne til et måltid sammen med en opskrift, som man skal følge. Der er også måltidskasser med færdige retter, som bare skal varmes op.

Spis mindre kød og mere grønt

Der er mange penge at spare ved at omlægge sine kostvaner i retning af mere grønt om mindre kød. Du får meget for pengene, når du køber grønt, og du kan lave mange spændende retter med grøntsager og rodfrugter.

Du kan bruge de vegetariske måltidskasser til at få nye ideer til spændende retter uden kød. På den måde kan du hente inspiration til at spise mere sundt og varieret samtidig med, at du kan spare penge.