Betal med faktura online og få dine varer nu – men vent med at betale til senere.

Sådan lyder det hos flere og flere webshops, og her har vi samlet de online butikker, der tilbyder betal med faktura som betalingsmiddel.

Her kan du betale med faktura online

Der findes mange steder online, hvor du kan betale med faktura.

De største og mest benyttede butikker er følgende:

Luksusbaby.dk Coolshop.dk Bahne.dk Lillepip.dk Mamamilla.dk Ugleunger.dk Minegenverden.dk KingsQueens.dk Saxo.dk Fashionbyemma.dk Besos.dk Loveofgreen.dk Intimo.dk Netlingeri.dk

Sådan fungerer betal med faktura

De fleste butikker som tilbyder betal med faktura anvender en samarbejdspartner til at håndtere oprettelsen af fakturaen og de efterfølgende afbetalinger. De mest kendte er Klarna og Viabill, men der findes også andre firmaer.

Afhængig af hvilken form for fakturabetaling, den valgte webshop benytter, kan der være en smule forskel på betingelserne og fremgangsmåden. Som udgangspunkt fungerer betal med faktura dog på følgende måde:

  1. Find de varer du vil købe med faktura, ligesom hvis du ville betale med Dankort eller et lignende betalingskort.
  2. Vælg betal med faktura som betalingsmetode, når du kommer til indkøbskurven.
  3. Udfyld de oplysninger fakturaformidleren har brug for, for at oprette dig i deres system. Det varierer fra udbyder til udbyder, men oftest skal du indtaste dit CPR-nummer, så det kan blive tjekket, at du ikke står i RKI.
  4. Vent på at du modtager dine varer, præcis som hvis du havde betalt på en anden måde.

Din første faktura modtager du senere. Nogle udbydere tilbyder 30 dages kredit, således at du først modtager en faktura 30 dage efter du har foretaget købet af dine varer.

Betaling med faktura kan benyttes, uanset om du køber ting til dig selv, skal finde gaver til en fødselsdag eller det snart er jul.

Fordele ved at betale med faktura

  • Du behøver ikke betale for dine varer, før du har dem i hænderne og har bestemt dig for at beholde dem. I nogle tilfælde kan du endda vente endnu længere, fordi nogle udbydere af faktura betaling tilbyder op til en måneds kredit. Vælger du at sende nogle af dine varer retur, vil beløbet for varerne blot blive trukket fra det beløb, der er oprettet en faktura på.
  • Du får mulighed for at dele betalingen op i flere mindre bidder, når du anvender betal med faktura. Dermed kan du betale beløbet tilbage i dit eget tempo. Nogle udbydere af fakturabetaling tilbyder op til 24 mindre rater.
  • Du kan også vælge at betale hele fakturabeløbet på én gang. Dermed har du ikke et løbende lån kørende, men får blot mulighed for en midlertidig kredit. Lidt ligesom det er tilfældet med børnepengekredit.
  • Det er ofte gratis at betale med faktura, hvis du betaler der fulde beløb, når du modtager din første faktura. Vælger du i stedet at dele betalingen op i mindre rater, vil der i stedet som regel blive lagt et månedligt gebyr på hver faktura. Dette ligger på omkring 39 kroner – men sørg altid for at tjekke de aktuelle betingelser for netop din udbyder af faktura betaling.

Gode råd, når du foretager køb på faktura

  • Læs altid betingelserne for betaling med faktura i webshoppen. Der er forskel på både priser og eventuelle renter.
  • Køb aldrig mere, end du har råd til at betale tilbage. Det kan være fristende at lægge lidt ekstra i kurven, når pengene ikke skal op af lommen her og nu. Det er dog vigtigt, det månedlige beløb, du skal betale tilbage når du foretager køb på faktura, ikke er højere end der er luft til i din økonomi.
  • Betal altid din faktura til tiden. Det er som regel først, hvis du ikke overholder dine betalinger, at det kan blive dyrt at købe på afbetaling. Modtager udbyderen af faktura betaling ikke pengene til tiden, vil der nemlig i de fleste tilfælde blive påført gebyrer for sen betaling til fakturaen.